|
Hvem er vi?
Coachers blev etableret i januar 2001 af Preben Braagaard. I løbet af kort tid kom flere kræfter til og vi er i dag 4 mennesker i teamet.
Coachers skaber i dag resultater for vores kunder gennem en lang række forskellige ydelser, der alle er fokuseret på at skabe fremdrift for deltagerne. Når du holder fokus på konstant at bevæge dig mod nye kompetencer og nye mål, kan du sikre, at du og dine medarbejdere yder optimalt og skaber resultater igen og igen.
De fleste anerkender behovet for udvikling, men mennesket skal motiveres stærkt for at gennemføre reelle ændringer i adfærd og holdninger. Grundlæggende er der to muligheder for at motivere et menneske, enten gennem lysten til at opnå en gevinst eller frygten for at opleve en fiasko. Det illustreres tydeligt af figuren med antilopen og geparden, der begge er stærkt motiveret for at løbe, men har modsatrettet motivation for at gøre det. Geparden jagter et måltid mad (opnå-motiv), mens antilopen løber for at undgå at blive til et måltid mad (undgå-motiv).
Der er mange måder at bruge Coachers på, og grundlæggende deler vi det op i tre områder:
-
Learning. Udvikling er i centrum. Processens længde kan variere, men hovedfokus er at skabe resultater gennem læring af nye værktøjer
-
Motivation. Her ønsker vi at skabe energi og styrke hos den enkelte eller gruppen. Processen er kortvarig og intens
- Coaching. Den personlige udvikling er i centrum.
|